Nysted Købstads Jubilæum 2009





 

Oplev Middelalderens Fritids- og børneliv.                                    Tilbage.
Februar 2009

Bliv klogere på nutiden – ved at opleve fortiden. Børn og voksne kan lære og prøve, hvordan børnene levede i middelalderen, når Nysted Middelalderfestival 2009 giver en række sjove og spændende oplevelser.

Man var ikke barn længe i middelalderen. For at få dagligdagen til ar hænge sammen i en familie – på land eller i by - var det af afgørende betydning, at børnene hjalp til. Ved at hjælpe lærte man faderens fag og det at holde et hjem uden moderne hjælpemidler.
Tørre tæsk og hårdt arbejde på marken eller i f.eks. skomagerforretningen var en almindelig del af børnenes vilkår.
Børnene ansås for en slags små voksne, der gik i samme slags tøj og arbejdede på lige vilkår med familiens voksne medlemmer, allerede fra de var 5-7 år gamle. Men to ud af tre børn nåede slet ikke eller kun i begrænset omfang at komme ud og arbejde, da de døde inden de var fyldt 7, på grund af sult eller sygdom.
Men lege det kunne man – og publikum kan være med.

Under festivalen har publikum muligheder for at prøve og opleve hvordan børnene legede i middelalderen. For eksempel kan man deltage kongespil, styltegang, balance øvelser, tovtrækning, bueskydning med mere. Man kan også se børn og unge gå til hånde i boderne
Der er også musik- og sangoplevelser samt fælles kædedansdans.